Videnskabelig bevist, kvinder vil have sex med mange.
Kvinder flytter til storbyerne, og de tager længerevarende uddannelser. Begge dele gør de faktisk mere end mændene. Og hvad får de så ud af det? Ifølge Liva – en befolkningsundersøgelse af kvinders seksualvaner, Ugeskrift for Læger 172/47, 22.11. 2010, er gevinsten flere seksualpartnere gennem livet. I udkantsdanmark har kun 22 procent af kvinderne mere end 10 seksualpartnere gennem livet mod 44 procent i hovedstaden, og der er en tendens til, at de højest uddannede kvinder har flest.
Byens lys lokker, og kvinderne sværmer omkring lyset, men de brænder sig ikke, de får sex med mange forskellige mænd. Mændene sidder tilbage i udkantsdanmark, medens kvinderne får sig selv prøvet af seksuelt i storbyerne. Det kan godt være, at manden vil hjem til Marie, men Marie er for længst flyttet til staden, har fået sig en længerevarende uddannelse og sex med Peter, Jens og Dan og måske endda sex med dem alle tre samtidig.
Kvindernes adfærd passer til gengæld slet ikke til den romantiske prinsesse på slottet, som sender prinsen ud i verden for at udøve bedrifter medens hun tålmodig sidder på sin piedestal og venter på, at den eneste ene vender hjem. Den selvstændige, postmoderne kvinde drager selv ud i verden, mister hurtig sin jomfrudom, uddanner sig og elsker med en masse mænd. Den romantiske kvinde/prinsesse døde sammen med patriarkatet. Hun var patriarkatets opfindelse hvis formål var, at bevare patriarkatet.