At det også er sådan på Grønland kan du læse i Politiken d. 1. juni 2013, kroniken, Iben Mondrup, det sexforskrækkede frisind. Sex gennemsyrer grønlænderens livsopfattelse og kultur. Den grønlandske sexkultur blev selvfølgelig af os danskere stemplet som promiskuøs, uciviliseret, uansvarligt og uanstændigt medens vores egen sexkultur selvfølgelig er det gode eksempel, monogamt, civiliseret, ansvarlig og anstændig.

På Grønland 'kan det næsten altid lade sig gøre at få sex, hvis man gerne vil have det'. Som mand kan du faktisk sige det samme om Danmark, hvis altså bare du har penge. Kønt ikke sandt, i det monogame, civiliserede, ansvarlige og anstændige Danmark er du som mand henvist til købesex, hvis du vil have sex når du har behov for det.

Hvordan er det så med kvinderne i Danmark, kan de få sex når du har behov for det? Forleden dag kunne du i Ekstrabladet læse om en undersøgelse som viste, at kvinder ikke vil være veninder med kvinder, som har mange partnere. Så nej, du kan ikke som kvinde i Danmark få sex når du vil have det, det skal de andre kvinder nok sørge får. Du bliver udstødt, marginaliseret og socialt isoleret, så kan du lære det eller flytte til Grønland.

http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article2006170.ece Kvinder ser ned på sexlystne medsøstre.

Politiken d. 1. juni 2013, kroniken, Iben Mondrup, Det sexforskrækkede frisind.

Det må være på tide vi laver en mindedag for det store flertal hvis seksualitet forsvandt i det sorte hul, parforholdet. En dag hvor vi sætter et lys i vinduet og mindes alle de glade unge mennesker, som blev suget ind i parforholdet og for hvem seksualitetens brændende lys er slukket for altid. Alle disse tabte år uden en gnist. Hvor drømmen om et liv i lidenskabernes vold forvandles til en grå hverdag i fællesskabets vold. Stå op, smør madpakker, klæd på, hent og bring, arbejd, køb ind, møder i institutioner, betal din skat med glæde og glæd dig til din pension som halvfjerdsårig, amen.

Er du sexglad og insisterer på at ville have sex har vi diagnosen 'Sexafhængig' til dig og en behandling på Sexologisk Klinik. Så kan du lære det, marchere i takt mod døden sammen med de andre undersåtter.

Helt anderledes forholder det sig med sex. Ikke noget med sexkunstnere i den bedste sendetid. Ingen sexelite fra sexeliteskolen vælter rundt på skærmen og demonstrerer, hvordan du iscenesætter sex, opbygger en sexret så du fyldes med lyst, viser dig hvordan du piller, slikker, smager og trænger ind. Ingen ingredienser fra SM, fetich, homosex, ekshibitionisme, gruppesex, tissesex, analsex og sex med vildt fremmede blandes til en herlig ret som gæster inviteres ind i studiet for at nyde. I bedste fald er der en sexolog der snakker og snakker, viser nogle håndgreb og forsøger at se erotisk ud, eller en studievært der chokeret og forundret iscenesætter sex som et freak show. Bagefter kan vi så se en amerikansk komedie om hvordan vi finder den eneste ene uden at vise, hvordan vi sammen med hvor elskede seksuelt visner i et langt, heteronormalt ægteskab. Eneste fremskridt er, at vi slipper for Sex & Samfunds evige foredrag om sikker sex og sygdom.

Se det i øjnene, skal du have et normalt liv skal du æde, ikke kneppe. Der findes en sexelite, ca. 2% af befolkningen, som lever for at kneppe, men de holder deres mund og deler ikke deres hemmelighed med nogen, for der er ikke nogen der vil vide det. Det er alt for frækt.

Din kones Triebschicksal, på dansk driftsskæbne er ekshibitionisme og fascinationen af sex med flere mænd. Det passer fint med nyere psykologisk forskning. Du kan læse om det i psykolog, professor Sonja Lyubomirsky bog fra 2013, The Myths og Happiness. De fleste kvinder har det ifølge Sonja Lyubomirsky som din kone. Kvinder er fra naturens hånd kodet til sex med flere.

'Det kan da ikke være rigtig'. 'Du har jo selv lige fortalt, hvad din kones driftsskæbne er'. 'Er det så svært at forstå'. 'Sin driftsskæbne kan man ikke sådan lige slippe fra'. 'Bare spørg de homoseksuelle'. 'Ingen behandling hjælper og følger du ikke din skæbne, bliver sex kedelig og uinteressant'.

'Der burde ligge en pornklub eller SM klub på hvert et gadehjørne. Men det gør der ikke, og det forklarer alle de danskere der synes de får for lidt sex'. 'Gå nu hjem og forsøg alt i stedet for at sige, at du har forsøgt alt'.

Er I ikke lidt priviligerede her i Danmark, I homoer? I er en del af kulturen, en del af danskernes selvforståelse, jeres egne barer, klubber og miljø bare i gider flytte til København? OK, der er nogle sindsforvirrede minoriteter derude i natten som stadig tror de er noget, hvis de basker en homo. Men det er undtagelsen, vi andre elsker jer. I er forfriskende, giver livet perspektiv, dejligt at nogen er anderledes i den almindelige heteroseksuelle konformitet.

Hvorfor er der aldrig noget om heteroer, som tænder på afføring, urin eller blod. Noget fra deres miljø, deres barer og natklubber. Nå, nej, den slags findes ikke. Den slags er udansk, fordærver ungdommen og skal holdes væk fra det offentlige rum, fra skærmen og det gode selskab. Og hvem vil have sådan nogle til bords eller bare inden for dørene?

Eller hvad med heteroer der tænder på døden? Nej, vel, tænk hvis du sad ved siden af en sminket som et lig. Heldigvis findes der ghettoer for dem, punk, kulturen omkring døds metal så vi pæne mennesker slipper for dem. Det er straks værre med dem, som trækker plastikposer over hovedet og sidder der og raller eller leger andre kvælningslege. Det må holdes borte fra ungdommen, vore dagligstuer og vores bevidsthed. Sort skærm er det eneste de får eller en hævet pegefinger.

Heteroer, der tænder på sex med flere eller på at smide tøjet, dem er der heldigvis diagnoser på. Sexafhængige og ekshibitionister, de skal da bare til behandling, de der syge stoddere. Forestil dig en paraften hvor værtinden smider tøjet og vil have sex med en af gæsterne, eller værre endnu, værten med din kone. Og søde unge mennesker i primetime, måske endda din datter, der på skærmen taler om hvor pragtfuldt det er at springe ud i den slags svineri. Så er det da bedre hun vil giftes med far. Hen med dem i nogle obskure swinger klubber så vi andre ikke bliver smittet af den slags.

Måske er det alligevel på tide, at andre seksuelle fascinationer end det homoseksuelle får en plads på skærmen, i kulturen og i heteroseksuelles selvforståelse?

Kære Sanne, måske har du nu fattet hvorfor jeg foretrækker det du kalder 'blege kyllingefileter uden kønshår og afbleget anus'?

Men der er også andre fordele ved sådan end bleg kyllingefilet, ikke mindst hvis de er rødhårede som dig. Jeg kan se, hvornår I er liderlige. Jeres svulmende ståfisse afslører jer. Bedst er det dog med sådan en rødhåret som dig. Der er lys i lillemors lygte når hun er liderlig. Fissen bliver mørk rosa når det er tid til at levere en ståpik.

Natur, min bare arm, hvad skal jeg dog med den? Lad mig få noget sexkultur, pervers, råt, glat og vådt på høje stiletter og helt uden grænser. Det er længe siden vi kneppede for at få børn og fordi vi ikke kunne lade være. Nu knepper vi for kærligheden og lystens skyld.

Politiken Kultur, Tirsdag 30. april 2013, Slut med de tavse nummerpiger.

http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://multimedia.pol.dk/archive/00745/Kul_Sanne_745267a_7_745330a.jpg&imgrefurl=http://politiken.dk/ibyen/nyheder/scene/anmeldelser/ECE1957110/feminist-standupper-jeg-synes-generelt-der-skal-flere-haar-paa-fissen-rundt-omkring/&h=800&w=531&sz=31&tbnid=HjbL15-A4QCqYM:&tbnh=90&tbnw=60&zoom=1&usg=__v9AR0qd5iGzw6xPxC2lpkoGakqA=&docid=ABIremWt5D2r-M&hl=da&sa=X&ei=mLuAUZaRFoTusgaZroHwDw&ved=0CE4Q9QEwBg&dur=1142

Hvordan kunne nattelivet være i København? Forestil dig natklubber med smukke barer, lækre lejer, baglokaler indrettet til sex, fade med kondomer, håndsprit alle vegne, et vådområde med brusebad og halvnøgne kvinder i baren. Gæsterne betaler en dyr entré, men drikker mest kaffe, juice og sodavand i baren. Stort dansegulv, en DJ, mænd og kvinder som hurtigt finder hinanden og lever deres erotiske drømme ud. De er ædru, fuldt bevidste om det de gør, nyder det i fulde drag og husker alt hvad der forgår. Ren utopi, tænker du, men den slags findes allerede, bare ikke i Danmark.

Verdens mest berømte af slagsen ligger ikke længere væk end i Berlin. Dominique har indrettet en hedonistisk natklub til dig der vil erotik og ikke gider druk. Klubben hedder Insomnia og idéen til klubben fik Dominique under sin sommerferie i Cap d´Agde. Her i Sydfrankrig findes verdens eneste nudistby hvor op til 40000 tusinde erotiske mennesker mødes hvert år fra første maj til første oktober. I nudistbyen findes ingen fulde mennesker, men masser af natteliv med barer og natklubber. Der kan du beruse dig i her er erotik. Påklædning til de hede nætter må du som kvinde købe på stedet. Masser af butikker tilbyder dig en passende påklædning. De kjoler du har med hjemme fra er alt for ærbare. Har du lange bukser på bliver du ikke lukket ind. Til gengæld slipper du for råben og skrigen, knuste flasker og ølglas. Ingen kaster op og der ligger ikke nogen og sover i hegnet.

Københavns borgerrepræsentation burde sende en deputation til Berlin og Cap d´Agde. Forestil dig en Indre By forvandlet fra en drukbule til en lystens hule. Smukke mennesker overalt i erotisk dans. For smuk bliver du af erotik. Den slags kræver krop og sundhed. Du forvandles fra et omvandrende ølfad til en smuk Venus eller Adonis. Dine spisevaner bliver sundere end doktorens, fjernsynet skiftes ud med løbesko og træningscenter, din læge bliver arbejdsløs og bedemanden må vente rigtig mange år før det bliver hans tur.

Kræv noget af dig selv og din politiker. Vælg erotik i stedet for druk.

http://politiken.dk/ibyen/nyheder/barer/ECE1951440/myndighederne-bremser-kaempebar-oellet-og-sprutten-er-for-billig/

Kontraktægteskabet er ulige lettere. Du skal bare elske og ære, ikke være utro og forhandle dig til et sæt regler med din partner. I fordeler husholdningsarbejdet, pasning af børn, laver nogle aftaler om familie, venner og fritidsaktiviteter. Sammen skaber i et hjem og et socialt liv. Kontraktægteskabet er praktisk og håndterbart. Fungerer det ikke, kan du og din partner opsøge en parterapeut og indøve nogle nye regler, så det hele glider ned på en behagelig og ukompliceret måde. Hvis du gør dig lidt umage og følger reglerne, venter dig et roligt samliv uden de store problemer og uden den besværlige, store passion. Forsømmer du dig selv og bliver lidt lad og doven, sker der ikke noget ved det. Det ligger jo ligesom i kontrakten, vi hygger os og sexlivet er for besværlig til at være andet end en sjælden rutine.

Hvis kontraktægteskabet er utilfredsstillende, sker der ikke det store ved at opløse det. Singletilværelsen er socialt fuldt acceptabelt og økonomisk muligt. Den frie kærlighed er uproblematisk og livet som enlig mor og far har mange fordele. Staten træder til og letter forsørgerbyrden, sociale netværk skabes nemt og bollevenner hænger på træerne.

Ganske anderledes er det med kærlighedsægteskabet. Her er der ikke noget med at være lad og doven. Det er den store passion hele tiden. Her er ikke noget med at lade stå til og hygge sig. Her elsker du både dig selv og den anden på godt og ondt. Og kærligheden kræver hele tiden, at du gør dig umage for at bevare den. Du er oppe på tæerne hele tiden. Du kan heller ikke sige til den anden, 'det er mod reglerne, det gør du bare ikke', fordi der er ingen regler. Forholdet er usikkert. Du ved aldrig hvad der venter dig. Siger den anden, 'min seksualitet gør, at jeg har behov for flere partnere', så der det bare sådan. Siger den anden, 'jeg har behov for at blive pisket og voldtaget', så bliver I en del af SM miljøet. Siger den anden, 'jeg har behov for sex med mit eget køn', så er det det.

Kærlighedsægteskabets pris er utryghed, belønningen er livsvarig passion, også seksuelt. Til gengæld er en skilsmisse frygtelig. Statistiker over sexlivet og skilsmisseraten viser, at de fleste af os vælger kontraktægteskabet.

Kognitiv adfærdsterapi er en mulighed. Væsentlig er i denne terapi at behandle dine fejltanker og din undgåelses adfærd.

Fejltankerne er dine katastrofetanker omkring utroskab. Sker der egentlig så meget ved at din faste partner smiler til en anden, flirter med en anden eller har sex med en anden? Deres kønsorganer falder vel næppe af eller bliver ubrugelige. De bliver vel nærmest mere smilende, bedre til at flirte og til at kneppe? Og mon risikoen for, at du bliver forladt bliver større? Græsset på den anden side af hegnet bliver som hovedregel hurtig tør, stikkende, krævende, kedelig og besværlig når du smager på den.

Men du kan slet ikke styre din jalousi. Ingen fornuft eller terapi bider på dig. Måske skulle du prøve lidt symboldrama, hvor du i hypnose behandler din jalousi. I hypnosen kan du møde den eller det, som er ansvarlig for din jalousi og gennem renselse, næring og forsoning mildne din jalousi. Du kan også i hypnosen besøge dit erotiske hus og der nyde, at din partner har sex med andre og igen gennem renselse, næring og forsoning forlige dig med situationen. Fordi bag enhver jalousi ligger der også en seksuel fascination, fascinationen af sex med flere. Det du frygter er også det du længes efter.

Er det ikke underligt, at det du prøver at undgå er også noget du længes efter? Den slags hedder ambivalens og er et af menneskelivets grundvilkår. Og hvad værre er, at hver gang du prøver at undgå en situation som udløser din jalousi, bliver din jalousi værre.

Derfor, hvis du vil af med din jalousi, må du opsøge og udholde de situationer som udløser den og lære at nyde dem. Belønningen er mindre jalousi og et mere spændende sexliv. Et mere spændende sexliv fordi din jalousi også er et udtryk for din fascination af sex med flere.

I programmet kommenterer to herrer, hvoraf den ene Blachman, en tilstedeværende nøgen kvindes krop. Den modige i programmet, personerne med nosserne, er det de to herrer eller den nøgne kvinde? Helt i overensstemmelse med tiden er det kvinden der har nosserne på. Det er hende der tør, hende der udsætter sin nøgne krop for alverdens blikke og kommentarer. Hun er mater seksualis, han den lille mors dreng der i det skjulte betragter moder jords overvældende, ophidsende former.

Ynkelig er han, manden, i første afsnit personificeret af Erik Brandt og Thomas Blachman. Nosserne har han deponeret hos kvinderne. Dem klemmer de mellem brysterne, balderne eller skjuler dem i deres nøgne køn. Og ynkelig er DR2, der helt i tidens ånd viser manden som en antihelt i kvindernes nøgne verden.

Hvem tør være med i et tv-program for mænd med nosser? Er der nogle rigtige mænd tilstede her i Danmark? Eller har feminismen snuppet alle mænds klokkeværk for længst?

Var der lidt gang i DR2 skabte de et tv-program, hvor en kvindelig vært og en kvindelig gæst og en mandlig vært og en mandlig gæst skiftes med at være nøgne og kommentere det andet køns nøgne kroppe. Se det ville være fornyelse.

Selv om jeg er gammel og derfor per definition er grim, melder jeg mig gerne frivillig som den mandlige vært. Er der nogen rigtige mænd tilbage i Danmark? Mænd som tør være gæster i programmet?

Nej, vel, programmet bliver aldrig til noget. Der er ikke nok kendte 'Mænd' i Danmark.