Sexologi: Folketinget kvæler din sexlyst og dit sexliv.

sexologen

Med lov skal danskernes sexliv bygges, og lovene udtrykker folketingets holdning til dit sexliv. Og der er rigtig meget, som folketinget ikke synes, at du må. Nok er du et voksent menneske, men du er helt sikkert ikke i stand til at styre dit sexliv uden folketingets hjælp.

Lovens begreb ’blufærdighedskrænkelse’ rammer især dig der et til ordsex, er til ekshibitionisme/voyeur eller til flere om én. Ikke noget med at viske frække ord i telefonen, at vise dit køn frem offentligt eller elske i al offentlighed, ikke noget med at kigge ind gennem vinduer og ikke noget med at befamle fremmede. Og de røde mullaher, socialdemokraten Rasmus Horn Langhoff og SF`s Balder Mørk Andersen, vil nu også forbyde sexkøb, som jo handler om den seksuelle orientering ’flere om én’.

Begrundelsen for alle disse forbud er, at du bliver skadet gennem sex. Du skal beskyttes mod egne og andres lyster, så du ikke tager skade på sjæl og legeme. Politiken tirsdag 31 januar 2012, 6 Debat. ’Sexkøberne volder skade’: Balder Mørk Andersen. Rådmand for SF, Frederiksberg.
Der tales om den megen forskning, som angiveligt viser disse frygtelige skader som sex forvolder. Ganske vist handler det om enkeltpersoners beretninger, der som bekendt ikke har nogen videnskabelig sandhedsværdi og epidemiologisk forskning, der som bekendt ikke kan påvise årsagsforhold. Men den slags småting hænger de røde mullaher og andre nypuritanere sig ikke i. ’

’Det er ganske vist, sex er skadelig’.

Tænker du dig om, vil du straks indse, at de røde mullaher har ret. Tænk hvad vi alle kan slippe for, hvis sex kun må foregå efter ansøgning hos myndighederne og kun for at formere sig. Ikke længere nogen jalousidramaer i de små hjem. Hustruvolden vil sikkert falde markant og skilsmisseraten ligeså. Ingen utroskab, ingen fraskilte, intet vildt natteliv. Endelig ville vi få styr på ungdommen og deres druk. De har også bare at blive hjemme og passe deres uddannelse og arbejde. Det gør dem i stand til at betale de ældres pensioner.

Lovgivernes tiltag med de røde mullaher i spidsen øger vore muligheder for at undgå sex. Undgåelsesadfærd øger sexangsten og kvæler vores sexlyst. Målet er nået, en aseksuel befolkning som ikke skades eller forstyrres af brændende, lidenskabelig sex tidlig og silde.

Det eneste smuthul, at befolkningen kan rejse på ferie uden for landet til mere sexvenlige himmelstrøg kan skatten nemt klare. Tårnhøje afgifter på ferierejser ud af landet må kunne stoppe sexforbryderne. Ikke noget med, at du og jeg kan slippe ud af det puritanske paradis.

Et andet problem er, at der faktisk findes forskning, som tyder på at sex er sundt. Forskning der tyder på, at stress og depressioner kan forebygges og måske endda helbredes med sex. Forskning tyder på, at sexgale, defineret som personer der har sex mindst fire gange om ugen, ser meget yngre ud end andre og, at personer med et livligt sexliv lever meget længere end andre. Men den slags forskning tier vi da bare ihjel, os røde mullaher og nypuritanere.

Hvem gider dog også være ung, smuk og liderlig og leve længe i et samfund, hvor sex skal undgås for enhver pris?

Din kommentar

Din email-adresse bliver aldrig vist, men systemet genererer en brugerikon ud fra email-adressen... Læs mere...