Sexologi: udlever ungdommen dine sexfantasier for dig?

sexologen

‘Le porno change-t-il les ados’ spørger den ansete avis Le Monde lørdag d 5 maj. Ja, forandrer pornoen mon ungdommen?

Ifølge Zeitschrift für Sexualforschung er svaret ja, det gør den. Men ikke ret meget. Lidt flere stillinger, lidt blow jobs og det er så det. Men Le Monde er bekymret, meget bekymret. Faktisk så bekymret, at det fylder hele tre sider i avisen.

Noget har Le Monde dog fat i. ’Il y a une ambiance pédophilique nouvelle. L´enfant n á plus de valeur par lui-meme, il doi ressembler au rêve de ses parents’. Eller sagt på dansk, børnene skal ligne forældrenes pædofile fantasier.

Er det mon det det handler om? Ungdommen skal udleve alt det seksuelle vi voksne drømmer om, men ikke tør. Den slags hedder projektion, men det ser ud til at dine børn afviser dine projektioner og er lige så kedelige og fantasiløse i sengen som du er.

Og dog, der findes en minoritet af unge, som svarer til dine hedeste sexdrømme. De dyrker analsex, stripper til fester, dyrker sex med flere ad gangen, møder op med blottet køn til Manifest og banker på døren til det Sorte Selskab og Excess den dag de fylder atten. Men det er de ganske få.

Det ser ikke ud til, at flertallet af ungdommen kan befri dig fra dit selvvalgte seksuelle fængsel. Du må selv springe ud i dine seksuelle fantasier og udleve dem, eller finde dig en hobby for at glemme dem.

Kilder:
Le Monde, samedi 5 mai 2012, culture&idées, Le porno change-t-il les ados? Ados: le porno a bon dos.
‘What do girls do with porn?’ Ergebnisse einer Interviewstudie, Teil 1. S Mathiesen, U Martyniuk, A Dekker. Z Sexualforsch 2011: 24: 326-352.
Kilder: What do boys do with porn? Ergebnisse einer Interviewstudie, Teil 2. G Schmidt, S Matthiesen. Z Sexualforschung 2011: 24: 353-78.
Pornografiekonsum unter Jugendlichen und die Flexibilisierung der Geschlechterrollen. N Zillich. Z Sexualforsch 2011: 24: 312-25.

Din kommentar

Din email-adresse bliver aldrig vist, men systemet genererer en brugerikon ud fra email-adressen... Læs mere...