Sexologi: God sex? – Bare gør som Olsen Banden.
Sct. Hans aften, bål, børn og grill. Og der er rigtige hekse tilstede. Med brændende øjne og brændende køn. Mødrene taler ikke om bleer, skolegang og snot. Nej, når deres børn er uden for hørevidde berettes om 4 timers samlejer, endeløse orgasmer og tantrakurser, hvor mødrene endte med at ligge med en penis i hver hånd og én i munden.
Sexkrisen for de 30-60 årige er aflyst denne aften. Mor oser af sex. Hun har gjort som Olsen banden, blæst på hvad man må og ikke må som mor og gået efter målet koste hvad det ville. Og hendes mand var med på den værste og holdt ikke mor tilbage. Tværtimod vrimler det med fjoget grinende ægtemænd ramt af den store sexlykke.
Hvad er det mon mor og Egon i Olsen Banden har tilfælles?
Først definerer de deres behov. Egon drømmer om det store kup, mor har sine våde drømme og seksuelle fantasier, og begge tager deres drømme alvorligt. De afviser fejltanken, at drømme bare er drømme og intet har med virkeligheden at gøre. Tværtimod går de benhårdt efter målet.
Derfor lægger de en detaljeret plan. De ventet ikke på, at pengene eller seksuelle oplevelser skal komme dryssende ned fra himlen af sig selv eller, at andre skal skaffe dem det.
De indser, at alene bliver det ikke til noget. Derfor skaffer sig hjælpere og går i gang. Der skal et fællesskab til for at nå målet. Olsen får sig en bande, mor et New Tantra kursus hvor hun finder sammen med andre i et seksuelt orienteret fællesskab.
I hele forløbet må de kæmpe med deres opdragelse. Fejltankerne, og omgivelsernes banale vanetænkning som Yvonne står for i Olsen Banden, afviser de som konventionelt sludder.
De kriminelle henholdsvis de seksuelle situationer spilles igennem i tankerne, og der tages højde for enhver tænkelig detalje i situationen. Der skaffes rekvisitter. Men fejltankernes Yvonne skal hele tiden holdes i skak. Politiet henholdsvis mødrenes indre tankepoliti skal konstant narres og afvises.
Nederlag er der mange af. Egon ender i Vester, mor i skammens sorte fængsel. Men til sidst ender alting godt. Egon lykkes med sit sidste store kup og mor lykkes med at springe ud i sin seksualitet.
Sådan er kognitiv adfærdsterapi i praksis. Må den skaffe dig, mor, et blomstrende sexliv.
Tags: fejltanker, god sex, kognitiv adfærdsterapi, Olsen Banden, seksuelt fællesskab, springe ud, Tantra kursus, vanetænkning
Ha ha – Lækkert… Skal man så råbe “forbandede socialdemokrater, lusepustere, dovne karklude…” når det ikke fungerer som det skal?